Gå til indhold
AG Gruppen opfører 76 nye, moderne og meget forskellige bylejligheder samt 2 erhvervslokaler i stueetagen lige overfor Amager Strandpark
AG Gruppen opfører 76 nye, moderne og meget forskellige bylejligheder samt 2 erhvervslokaler i stueetagen lige overfor Amager Strandpark

Pressemeddelelse -

​AG Gruppen sælger unikt Strandvejsprojekt til ejendomsinvesteringsselskabet PATRIZIA.

AG Gruppen har solgt et nyt boligprojekt bestående af 76 lejligheder på Amager Strandvej til investeringsselskabet PATRIZIA. Det mere end 8000 kvadratmeter store projekt er tegnet af Holscher Norberg Arkitekter og ventes færdigt til indflytning allerede til sommer næste år.

Projektudviklingsselskabet AG Gruppen har solgt et boligprojekt bestående af 76 nye lejligheder på Amager Strandvej i København til investeringsselskabet PATRIZIA. Colliers har været mægler på sagen, mens Plesner og Accura har repræsenteret hhv. sælger og køber.

Projektet opføres på en tidligere industrigrund, hvor metalvarefabrikken Baltic førhen havde til huse, men som nu transformeres til i alt 8641 kvadratmeter eksklusive boliger og erhverv lige ud til Amager Strandpark. Den tidligere fabrik med den attraktive beliggenhed er revet ned, og projektet, som går under navnet No. 130, er allerede under opførelse.

Afslutningen af projektet på Amager Strandvej 130 vil samtidig markere afslutningen på et af de sidste større projekter i byudviklingsområdet Amager Strandpark. Området har gennem de seneste 10 år har udviklet sig fra et nedslidt industrikvarter til et nyt attraktivt boligkvarter i København. AG Gruppen har udviklet og opført mere end 300 nye boliger, kontorer og butikker ved Amager Strand.

Nyt bykvarter med respekt for naturen 

Projektet er tegnet af Holscher Nordberg arkitekter, og de nye beboere kommer til at nyde godt af den kystnære beliggenhed, optimal udnyttelse af de rekreative muligheder og uderummene med bl.a. altaner eller terrasser til hver enkelt bolig. Flere får udsigt til Øresund og alle har adgang til skønne, grønne områder i et bynært miljø, som er nemt at komme til og fra. Derudover etableres grønt tag, parkeringskælder, gårdrum og rekreative grønne områder, der udnytter den bevaringsværdige beplantning på grunden som en del af det nye landskabsprojekt.

Når projektet står færdigt til næste år, bliver det med 76 nye, moderne og meget forskellige bylejligheder samt 2 erhvervslokaler i stueetagen lige overfor Amager Strandpark og tæt storbyens pulserende liv. ”Det har været vigtigt for os at sikre en diversitet i disponeringen af lejlighederne, som matcher de krav, der stilles af nutidens blandede familieformer og mangfoldigheden i byen”, siger adm. direktør i AG Gruppen Robin Feddern. Vi har fra starten lagt stor vægt på respekten for den særlige ånd, arkitektur og kulturhistorie, som præger denne del af Amager. Det betyder, at der går en lige linje fra det rekreative naturmiljø tæt på havet, før industrien kom til, til fremtidens blandede boliger, der også præges af nærheden til vandet og det grønne, runder Robin Feddern af.  

Related links

Emner

Kategorier

Regions


AG Gruppen blev stiftet i 1986 under navnet Arkitektgruppen, og siden er der sket en del. Udgangspunktet er dog det samme: at skabe attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med over 7.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig. Det handler om, at vi ikke bare er en boligfabrik, men en virksomhed, der skaber plads. Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke - og i en kvalitet, der kan tåle livet.

Kontakt

Robin Feddern

Robin Feddern

Bestyrelsesformand +45 66 13 33 32

Relateret materiale

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen
Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark