Gå til indhold
Horsens' borgmester var med til at fejre en vigtig milepæl på Havnefronten, da der blev afholdt kombineret rejsegilde og grunddokumentindmuring idag
Horsens' borgmester var med til at fejre en vigtig milepæl på Havnefronten, da der blev afholdt kombineret rejsegilde og grunddokumentindmuring idag

Pressemeddelelse -

Horsens Havn: Arkitektgruppen og Bech Gruppen fejrer milepæl på Havnefronten

Boligprojektet Havnefronten på Horsens Havn er godt undervejs, og Arkitektgruppen og Bech Gruppen har i dag fejret kombineret rejsegilde og grunddokumentindmuring på byggeriet. Her et lille halvt års tid inden overdragelse til de nye beboere er der næsten udsolgt i første etape.

I dag holdt vi rejsegilde og grunddokumentindmuring efter gammel tradition på 29 udsigtslejligheder under navnet Havnefronten, som vi sammen med Bech Gruppen opfører på Horsens Havn. Her blev en zinkkasse med forskellige genstande muret ind i muren; bl.a. dagens avis, kongens mønt og andre tidstypiske effekter. Åbner man kassen engang om mange år, finder man altså en tidslomme fra juni 2018. Borgmester Peter Sørensen holdt tale ved arrangementet og glæder sig over, hvor langt man er nået med udviklingen af Horsens Havn.

”Vi har i Horsens snakket havneudvikling i efterhånden flere år – og visionen om, at havnen skal blive en integreret del af byen, som borgerne vil bruge og nyde, er i fuld gang med at blive realiseret. Havnefronten er et byggeprojekt, som i grad lever op til vores målsætning om, at havnen forvandles til en ny bydel med boliger, arbejdspladser, rekreative områder for hele familien og et maritimt miljø – samtidig med, at vi bibeholder en levende og aktiv erhvervshavn på Sydkajen. Så stor tak til Bech Gruppen og Arkitektgruppen, fordi de tror på Horsens og investerer i udviklingen af havnen”, siger Peter Sørensen.

Hvor Bech Gruppen er på hjemmebane i Horsens, er det derimod første gang Arkitektgruppen bygger i byen, og virksomheden er begejstret for den gode modtagelse projektet har fået.

”Nu hvor vi er kommet op i højden, og køberne rent fysisk kan se størrelsen og beliggenheden på deres kommende hjem, har vi fået utrolig mange positive tilkendegivelser fra køberne, som selvfølgelig glæder sig til snart at kunne flytte ind i en spritny bolig på havnen. Det er altid en stor tillidserklæring, når man køber en bolig på projektstadiet, som jo ikke fysisk kan ses, så det er naturligvis en stor glæde, når vi får at vide at projektet rent faktisk overstiger købernes forventninger. Alt i alt føler vi os rigtig godt taget imod i Horsens, både af køberne, af naboerne i området samt af Horsens Kommune” siger Robin Feddern, adm. direktør i Arkitektgruppen.

Om Havnefronten

Havnefronten består af 87 lejligheder fordelt i seks punkthuse, som er udviklet i et samarbejde mellem Reihs Arkitekter og Ginnerup Arkitekter. Byggeriet finder sted i 3 etaper, hvor den første etape nu kan fejre rejsegilde. Det forventes at etape 2 sættes i salg til efteråret 2018.

Det primære fokus for indretningen af lejlighederne er at få den fantastiske beliggenhed ved lystbådehavnen, trukket helt ind i boligen, bl.a. i form af store udearealer. Lejlighederne har alle mindst to altaner eller terrasser, så udelivet kan nydes på alle tider af dagen. Husenes forskudte placering giver alle boliger et optimalt lysindfald. Desuden er alle lejligheder placeret, så der er kig til havnen og livet omkring.

Det er Bech Gruppen og Arkitektgruppen, der står bag det nye projekt. EDC i Horsens forestår salget af lejlighederne.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Arkitektgruppen blev stiftet i 1986, og siden er der sket en del. Udgangspunktet er dog det samme: at skabe attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er Arkitektgruppen en af de vigtigste aktører i branchen med over 6.000 boliger bag sig. Og CVR-nummeret er i øvrigt stadig det samme som før finanskrisen. Soliditet og kontinuitet er nemlig nøgleord. Det handler om, at vi ikke bare er en boligfabrik, men en virksomhed, der skaber plads. Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

Relateret materiale

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen
Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark