Gå til indhold
Cikoriehavens grønne gårdrum får fælleshus, udekøkken og legeplads. Visualisering: TNT Arkitekter/NOR3D
Cikoriehavens grønne gårdrum får fælleshus, udekøkken og legeplads. Visualisering: TNT Arkitekter/NOR3D

Pressemeddelelse -

Cikoriehaven: Nu skydes salget af 54 nye andelsboliger i gang i Nærheden

Cikoriehaven består af i alt 110 nye lejligheder og rækkehuse, og på søndag starter AG Gruppen og danbolig salget af etape 1 med i alt 54 andelsboliger. Projektet består af 2, 3 og 4-værelses lejligheder og rækkehuse i to plan og henvender sig dermed bredt:

”I udarbejdelsen af projektet har det været vigtigt for os at tænke plads til både forskellighed og fællesskab. Vi vil gerne henvende os bredt; og TNT Arkitekter har tegnet et gennemtænkt projekt, hvor de mange fællesfaciliteter og boligernes indretning skaber gode rammer for børnefamilier, såvel som for unge og ældre uden børn. Vi ser et stort potentiale i området, som vi mener, tilbyder alt, hvad man kan drømme om for et nemt og godt hverdagsliv på tværs af alder og livsfaser”, siger Robin Feddern, adm. direktør i AG Gruppen.

Andelsboligprojektet opføres efter bæredygtighedscertificeringen DGNB-guld, og den grønne tankegang er gennemgående for hele projektet. Fra blomsten Cikorie, der har lagt navn til projektet, og findes vildt i området. Til det grønne gårdrum med legeplads, udekøkken og fælleshus, der understøtter det gode naboskab og kan bruges året rundt til fællesspisning og andre sociale arrangementer. Der er lagt vægt på at trække områdets vilde natur ind i gårdrummet, som får en naturlig og engagtig beplantning, som fremmer biodiversiteten og begrænser driftsomkostningerne for de kommende beboere. Alle boliger får naturligvis egen altan eller terrasse.

Det er danbolig, der varetager salget af projektet, og indehaver af danbolig København Projektsalg & Udlejning, Anne Crone, glæder sig til at kunne skyde salget i gang. ”Interessen for Cikoriehaven har været rigtig stor, og vi har glædet os meget til at løfte sløret for, hvad dette projekt rummer. Nærheden er en fantastisk spændende bydel, og i Cikoriehaven er der boligtyper, som kan tilfredsstille de fleste købere, siger hun. Der er premiere på projektet og salgsstart nu på søndag d. 14. marts, hvor der inviteres til åbent hus med tilmelding fra kl. 10.00 – 16.00. Tilmelding kan ske på cikoriehaven.dk.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Om AG Gruppen

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med mere 7.500 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke - og i en kvalitet, der kan tåle livet.

Kontakt

Robin Feddern

Robin Feddern

Bestyrelsesformand +45 66 13 33 32

Relateret materiale

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen
Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark